Når en ny dør åbnes

De fleste kender ordsproget ”Når en dør lukkes, åbnes en ny”. Dette er lige hvad der skete for mig. I 2016 mistede jeg mit job som bogholder efter 20 år i Danmark. Lige pludseligt sad jeg der med en opsigelse i hånden og vidste ikke hvad jeg skulle tage mig til. I det samme øjeblik som jeg sad med opsigelsen blev jeg kontaktet af en ven jeg ikke havde hørt fra i 35 år. Han havde lige fundet mig på facebook og spørgte hvordan jeg havde det. Denne ven ejer tilfældigvis en sokkefabrik og da han efter en lang snak i telefonen senere på aften, spurgte mig hvad jeg nu ville tage mig til, svarede jeg for sjov med at jeg altid kunne sælge sokker. Det viste sig at det måske ikke var så dum en idé alligevel.

Jeg brugte opsigelsesperioden til at starte min nye virksomhed. Det var hårdt arbejde og mange nye ting at sætte sig ind i. Jeg skulle starte en hjemmeside og til det fik jeg hjælp fra min datter som også designede mit nye logo. Jeg skulle rejse flere gange for at besøge fabrikken, tjekke kvaliteten af varerne og produktionen før jeg modtog en kæmpe container med sokker til Island, hvor jeg havde min nye base. Jeg kunne nu åbne min hjemmeside med henblik på salg.

Jeg var ukendt og det var min hjemmeside også, hvad gør man så. Jeg havde ikke råd til stor markedsføring og annoncer i medierne. Jeg valgte derfor den simple måde: at køre rundt i landet og præsentere min vare i håbet om at rygtet om kvalitetssokker fra Socks2Go ville sprede sig. Jeg pakkede bilen fuld af sokker, kørte fra by til by, besøgte landmænd, stoppede ved fiske fabrikker, havne, dagligvarebutikker, jeg solgte endda sokker fra bagagerummet engang imens jeg tankede bilen. Jeg gik dør til dør i nogle byer og solgte sokker til familier.

Folk tog godt imod mig og fik kun positive tilbagemeldinger. Folk var generelt meget overraskede over hvor god kvaliteten var på mine sokker og mange havde rekommanderet dem til både venner og familie. På denne vis fik jeg markedsført min hjemmeside, jeg brugte også nogle af de fantastiske lokationer på Island til at tage billeder af mine sokker og dele materialet på Facebook og Instagram i håb om at de sociale medier ville tage godt imod min vare, hvilket de har gjort.

Jeg har i dag tæt på 50 butikker på Island der sælger mine sokker, den høje kvalitet og komfort er det der sælger sokkerne. I øjeblikket arbejdes der på markedsføring og salg i Danmark hvor jeg også har åbnet en salgsside og desuden er der nogle sælgere fra USA der importerer mine sokker.

Sådan kan livet tage en ny drejning når man mindst venter det. Den dag jeg stod med opsigelsesbrevet i hånden og troede at nu ventede der kun en massiv nedtur, med jobansøgninger og afslag, tog livet en u-drejning og en ny dør åbnedes til et iværksættereventyr som jeg endnu ikke ved hvor ender. En ting er dog sikker, og det er at jeg nyder rejsen og dens udfordringer.

Følg mig her på facebook og her på instagram og sidst men ikke mindst min hjemmeside her. Tak for at du læste med.

Pensionister løser de opgaver, håndværkere har for travlt til

Det kan være særdeles svært at få fat i en håndværker, der har tid til at tage sig af småting som en køkkenlåge, der hænger, eller en vandhane, der drypper.

Men i stedet er det muligt at hyre en såkaldt ‘besse’ – en pensionist, der tager sig af de opgaver, der normalt er for små til en håndværker.

Læs videre på http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-12-09-pensionister-loeser-de-opgaver-haandvaerkere-har-for-travlt-til

En lille iværksætterhistorie om taknemmelighed

Da jeg startede mit firma for 2 år siden, var min første kunde en kvindelig psykolog, som havde brug for en handyMAND. Altså, det var ihvertfald det hun efterspurgte i en Facebook-gruppe. Mit CVR nr. var vel knap genereret, men jeg MÅTTE bare gribe chancen med mit nystartede, pink HANDYWOMAN koncept. 

Pernille fra Psykologen i Lystrup blev kontaktet, og spurgt om hun ikke kunne bruge en HandyWOMAN i stedet for? Skrev selvfølgelig jeg knap var startet op og medsendte bl.a. mit logo. Jeg var nemlig sikker på, at det alene kunne sælge mig og mit Handywoman firma ind til hvilken som helst kvinde der havde brug for håndværkerhjælp 😁👌🏼😝
Og korrekt, hun bed på krogen og jeg løste opgaver både i hendes praksis og privaten de første par dage af min virksomheds start 💪🏼 Hun var yderst tilfreds, og jeg løste ydermere opgaver hun havde forventet krævede en “rigtig” håndværker.

Når man starter sin egen virksomhed, som jeg har gjort, bliver mange opgaver, oplevelser og henvendelser ofte meget personlige. Ens (små) succeser mm. har fået en helt anden betydning og glæde på den lange bane, end f.eks. at blive årets sælger eller sparke røv med crazy salgstal som jeg løbende har gjort de seneste årtier som lønslave.

Igår var jeg igen hyret ind af Pernille, og selvom hun ikke tænkte over det, så fik det mig til at tænke over min taknemmelighed for at hun gav mig “chancen” – HUN VAR MIN FØRSTE KUNDE!

Jeg ville gerne sige tak, og gav hende en flot buket (selvfølgelig fra en anden lokal iværksætter Lystrup blomster by Nordiq House). Hun var helt forvirret, og da jeg skulle fortælle hvorfor, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med også at blive lidt rørt 😭 Så typisk kvinde 🙄🙄

De seneste dage har jeg spurgt flere af de seje, selvstændige mennesker jeg kender, om ikke også de godt kan huske deres første kunde, webshopordre, klient, ordre osv. Og JO, det kan de faktisk alle 😁👌🏼 Og alle får lige et splitsekund i egne tanker og et smil på læben – mon ikke der lige sendes god karma ud i universet 🙏🏼

Kan du huske din første gang? 😜

Kærlig hilsen Jeanne, #Handywoman

Følg mig mig gerne på Facebook HER og besøg min hjemmeside HER

Søren Selvsving

For lidt over to år siden var jeg ansat i en servicevirksomhed som skiftede navn og CVR konstant og fandt ud af de tog røven på alt og alle.

Da ejeren stak af med vores løn, besluttede min kone og jeg at jeg skulle starte op for mig selv. Det skal lige siges at jeg ingen penge havde og min hustru måtte ud og låne til en ældre bil.

1 dag.

Da jeg havde ansøgt om CVR. Gik jeg igang med at printe sedler ud hvor jeg tilbød rengøring og vinduespolering i nær området og samtidig havde jeg snakket med flere af de kunder som den gamle virksomhed havde at jeg selv ville starte op og de ville selvfølgelig helst have een de kendte i forvejen. Så dem tog jeg kontakt til og flere af dem valgte dog fra alligevel, da der var 6 rengøringskunder tilbage sagde den første ja og efterfølgende sagde de sidste 5 også ja. Så nu havde jeg 6 kunder der hver skulle have gjort rent 2 timer hver 14 dag

Så langt så godt tænkte jeg, meen det skulle nok blive svært alligevel- da der åbenbart var mange om buddet. Så kom jeg til at tænke på at jeg havde en gammel facebookside med 10-20 likes (primært familie) fra en anden virksomhed jeg engang havde. Den skyndte jeg mig at gøre aktiv igen og skifte navnet til “Søren Selvsving” invitere venner til at like og dele den, samtidig lavede jeg en lille konkurrence derinde hvor man kunne vinde et besøg af mig på en time. Det blev en succes og konkurrencen blev delt af flere fordi jeg brugte vores ene papegøje til at trække vinderen.

2 dag.

Jeg gik igang med at undersøge priserne i området og satte mig en femmer billigere i timen end konkurrenten. Googlede mig frem til kontrakter osv. Jeg skulle bruge til de 6 kunder jeg havde. Samme dag ringede telefonen og en venlig dame sagde, at hun havde taget mit nummer fra den seddel jeg havde hængt op i den lokale Superbrugs og ville gerne have et tilbud på en vinduespolering med mulighed for fast aftale. Selvfølgelig sagde jeg ja og skyndte mig at køre ud til kunden, hun blev så tilfreds med resultatet at hun også gerne ville have fast rengøring (hun skulle dog lige snakke med hendes mand). Der gik et par timer og hun vendte tilbage med grønt lys.

Første gang jeg gjorde rent hos dem, hilste jeg så på manden der tilfældigvis var bestyrelsesformand i den lokale havn. De stod og skulle skifte rengøringen ud og ville gerne have et tilbud fra mig, tilbudet givet og havnen i hus:-) Derfra gik det så stærkt, flere af dem som havde både liggende i havnen ville gerne have enten pudset vinduer eller gjort rent (mange af dem havde brugt det firma som jeg var ansat i).

3 dag.

Vinderen af konkurrencen ringede og ville gerne have indløst sin gevinst, jeg tog så ud til hende og fik ordnet hendes vinduer. Hendes nabo kom ind og hilste på og ville også gerne have et tilbud, naboen spurgte om jeg ville køre forbi hans gamle mor og give hende en pris på fast rengøring, hvilket jeg også gjorde (og fik hende).

4 dag.

Startede dagen med 3 af mine “nye” faste rengøringskunder og alt gik efter planen, dog måtte jeg tømme min støvsugerpose i den støvsuger jeg havde fået doneret af en gammel bekendt. Hjem på den gamle bærbar og printe små sedler/visitkort ud til postkasser i nabolaget (se billede med de første jeg lavede og dem jeg har nu). Ud og dele dem ud, ca et døgn senere fik jeg en sms fra min gamle chef hvor han nedgjorde mig og min form for reklame. Husk at han jo var stukket af med min løn og jeg havde ingen kontrakt med ham. Jeg valgte ikke at svare ham og bare koncentrere mig om min nye forretning.

5 dag.

Tager resten af de kunder jeg har fået og alt går efter planen, tager hjem for at se om mit CVR er gået igennem. Hvilket det ikke var, så jeg ringer til SKAT og de beklagede selvfølgelig (det var midt i ferieperioden). Istedet gik jeg igang med at finde et godt regnskabsprogram og sætte mig ind i det, fik lavet de første fakturaer osv.

6 dag.

Første besked på facebook, det var en ny henvendelse ang. Vinduespolering i nabobyen, jeg aftaler at jeg kan være der senere samme dag. Nu nar jeg alligevel var der, kunne jeg ligeså godt sætte de sidste sedler op jeg havde i bilen, samt smide “visitkort” i postkasserne jeg nu stødte på i området.

7 dag.

Tænkte at nu ville jeg klippe vores hæk, så imens jeg gjorde det snakkede jeg med vores genbo (en ældre dame), om jeg ikke kunne klippe hende hæk mod betaling selvfølgelig. Inden jeg fik set mig om, havde jeg 8-10 hække der skulle klippes i mit kvarter, så nu med lidt penge på lommen, kunne jeg købe rengøringsmidler, nyt vinduespudsergrej og klistermærker til bilen samt bruge 20 kr på annoncering på facebook.

Ugerne gik og telefonen ringede et par gange dagligt, printeren blev slidt ned og jeg fik bestilt visitkort, fik mit CVR. Fik sat mig ind i regnskab og det kedelige der hører til.

1 måned gik og jeg havde nu omkring 40 faste kunder hvoraf 8 af dem var rengøring (fast indtjening).

Min gamle chef kom så tilbage og startede op igen selv (han havde vel brugt alle pengene). Han havde så set sig pænt sur på mig, jeg ved ikke om det var ham. Men alle mine sedler forsvandt fra butikkerne, min forrude blev knust osv. Jeg fik hurtig sat nye sedler op og passede mine nu 50 kunder, hvoraf han forsvandt igen, forhåbentlig for altid.

Det første år gik med gammel træstige, brugte støvsugere og rengøringsartikler/midler fra Aldi/netto osv. Det eneste der er tilbage fra da jeg startede op, er min trofaste 15 årige gamle bil:-)

Her 2 år og 2 måneder senere, har jeg godt 580 til 600 kunder i mit område, hvor jeg flittigt hyrer andre firmaer til at hjælpe mig. Det skal lige siges at jeg ikke har planer om at ansætte, da jeg  gang på gang har været uheldig.

– Søren Waidtløw
Mølleparken 75, 3630 Jægerspris
Tlf. 5051 0075,  wcare@live.dk

Manley’s vindue

Anja Manley bor på Sophie Brahes Gade, lige bag domkirken, i Helsingør.
Hun bor i stueetagen, så forbipasserende turister kan kigge lige ind ad køkkenvinduet, når hun bager kager og laver te.
Det kan være ret irriterende …

Eller det kan blive til en forretning!

Så Anja har fået sig en udvendig hylde under vinduet, og et skilt, som kan sættes på og tages af.
Nu er hendes køkkenvindue en café.
Se Manley’s vindue på facebook.com/manleysvindue.

Her kan du også se den kærlighed hun giver sine gæster.
Køb din godnat te i aften. 25,- inkl. en godnathistorie. Åbent 21-24.

Kort efter blev en lokal billedkunstner inspireret, og har nu et galleri med små malerier i, og omkring, vinduet, ud til gaden. Desværre er dette vindue lidt højt, så der var nødt til at blive fremtryllet en trappestige.

Hvis trenden breder sig vil Helsingør snart myldre med små vinduesbutikker.