Baggrund

Som grafiker har jeg talt med hundredevis af små og nystartede iværksættere igennem årene, på en café, i deres køkken, eller i deres lille butik.
Foruden det grafiske har jeg ladet gode råd og tips til at spare penge, og komme lettere igang, flyde imellem dem.
Jeg har set kantinen hos store shippingfirmaer, og handlerrummet i store investeringsbanker, og jeg er ikke imponeret. Men når en VVS’er vil starte ud med sin værktøjskasse i en christianiacykel er jeg tændt.
Sagt med andre ord: Jeg vil helt vildt gerne hjælpe dig igang, men jeg mister interessen når du tjener 2.000.000 om året.
Så er det sagt.
Jeg håber at du finder nogle tips du kan bruge her. Samtidig arbejder jeg på to projekter i direkte forlængelse: En gør-det-selv bog med arbejdstitlen “Limonadeboden”, og en færdig pakkeløsning, med alle de anbefalede services inkluderet.
Det skal være billigt og nemt, så du kan komme i gang.

Hasse ‘Hassan’ Sørensen

NB: Ja, nogle af de links du finder her er såkaldt clickbait, dvs. at du får en billigere pris, men jeg tjener også lidt. Ikke noget jeg kan leve af, men lidt til at medfinanciere denne hjemmeside. Den tid jeg bruger betaler jeg selv for.